Stine Bramsen på Smukfest 2014
Solokarrieren er startet aldeles flyvende for Alphabeat-sangerinden, der i januar fik Ugens Uundgåelige på P3 med sin første single "Prototypical". Publikum ku' også li' hvad de hørte, og singlen fik i april guld for op mod én million streams. Sangen var en forsmag på det soloalbum, Stine Bramsen i længere tid har arbejdet på med Hej Matematik-halvdelen Nicolaj Rasted som producer og sangskriverpartner.
DR beskrev "Prototypical" som "Stine Bramsen i en indpakning af powersoul á la Aretha Franklin med fodtrampende gospelkor og Eurythmics-pop". Og om den musikalske stil, vi kan forvente fra Stine Bramsen på album og live, har hun blandt andet sagt: "Jeg bevæger mig stadig i pop-genren, men der er helt andre referencer på, og lydbilledet er nok lidt mere råt og simpelt." Stine Bramsens er gået solo efter 10 år med det glade popband, Alphabeat, der efter sigende bare holder pause og ikke er gået i opløsning.
Bonusinfo: Den amerikanske celebrity-blogger Perez Hilton er en stor fan af Stine Bramsen, og om den nye single har han blandt andet skrevet: "We dont know the Danish word for AMAZEBALLZ, but this would certainly qualify!!"
www.smukfest.dk