S!vas på Smukfest 2014
Citat Gaffa, der havde S!vas på deres liste "De bliver store i 2014". S!vas har i årevis huseret i såvel over- som undergrund og har blandt andet optrådt med Suspekt, L.O.C. og Jooks, hvilket har givet ham tilnavnet "din yndlingsrappers yndlingsrapper".
S!vas udsendte i 2013 debut-EPen "d.au.d.a", der af Per Vers blev kaldt "den måske mest stilsikre debut, jeg kan komme i tanke om inden for dansk rap." Hr. Vers var ikke ene om at se lyset i S!vas -- også publikum har taget den markante rapper til sig, og videoen til "d.au.d.a." har efterhånden rundet én million visninger på YouTube. P3 havde nomineret S!vas til en af årets guldpriser, i kategorien "Talentet". Her måtte han dog se sig slået af Ukendt Kunstner, men fik sig seriøst markeret med en powerfyldt liveoptræden ved prisshowet i DR Koncertsalen.
www.smukfest.dk