Interviews

The Minds of 99 på Smukfest 2014

12 views
May 11, 2014 2014
"... det er lang tid siden, at et dansk debutalbum sidst har fået skovlen under mig på samme måde. På en gang eksplosivt og eftertænksomt. Men først og fremmest enestående."

Ekstra Bladets anmelder var ikke bare ude med store ord, men havde også fem stjerner til The Minds of 99, da de i maj udgav deres debutalbum. Forud var gået et heftigt år for bandet, der i 2013 blev udvalgt som en af vinderne af KarriereKanonen. I juni i år vendte The Minds of 99 tilbage til Spot Festivalen, hvor de sidste år stod som del af KarriereKanonens livepræsentation - og det var ret vildt at se et band, der på bare et år har markeret sig så kraftigt, at de nu kunne trækker masser af publikum til Spots største scene i SCC. Det bemærkede Politikens anmelder også og skrev: "Jeg tror sgu, Danmark har fået et nyt stort rockband".

The Minds of 99 markerede sig originalt med deres første single "Det er Knud som er død", hvor de satte strøm og 80er new wave til et gammelt Tom Kristensen digt. Og der er meget mere af det gode at finde på debutalbummet, lavet i et godt og kreativt samarbejde med produceren Carsten Heller (Nephew, Spleen United). Politiken har beskrevet The Minds of 99 som en strømlinet "blanding af postpunk og synthpop", og tilsætter man ord som "hypnotisk", "strømførende", og "dirrende" har man måske en fornemmelse af, hvad seksmandsbandet byder på live. Don't miss.


www.smukfest.dk

Relaterede videoer